Tænketanken Cepos og partier som de konservative og Liberal Alliance insisterer på, at retten til tidlig pension skal fjernes efter et valg.
Deres vigtigste argumenter er, at det er helt urimeligt, at man kan trække sig tilbage, FØR man er helt slidt ned. Det er at trække raske og rørige mennesker ud af arbejdsstyrken, må man forstå.
Så enkel er virkeligheden slet ikke.
I Fagbevægelsens Hovedorganisation har vi talt med en række af de 39.900 danskere, som har fået tilkendt ret til tidlig pension efter at have været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år.
”Man skal ikke blive ved, til man sidder i en kørestol”
Samtalerne viser, at man godt kan være rigtig slidt uden at være helt slidt ned. Og pointen med retten til tidlig pension er netop, at man skal kunne gå på pension, inden man er slidt helt ned. Så kan VVS’eren, klinikassistenten, graveren, slagteriarbejderen og sygehjælperen også få nogle gode år på pension. Ligesom lægen og professoren.
Jeg så Søren Pape sige, at det ikke er rimeligt, at folk på Arne-pension lever for andres penge. Det var godt nok respektløst.
Robert Colmorten, som er 63 år og VVS’er fra Valby, forklarer det sådan her:
”Jeg var 15, da jeg startede som arbejdsdreng.
Siden jeg blev udlært som blikkenslager har jeg arbejdet på mange byggepladser. Det er hårdt fysisk arbejde hver dag. Jeg har fået skiftet et knæ for et par år siden, og jeg har slidgigt alle mulige steder.
Jeg synes, man skal have ret til et liv, hvor man kan være et nogenlunde helt menneske, når man stopper med at arbejde. Man skal ikke blive ved, til man sidder i en kørestol.
Jeg så Søren Pape sige, at det ikke er rimeligt, at folk på Arne-pension lever for andres penge. Det var godt nok respektløst.”
LÆS MERE: Robert, 63 år: Man skal ikke blive ved, til man sidder i en kørestol
Rettighed er lig med tryghed
Søren Pape Poulsen beskrev i et Facebook-opslag 22. juni, at det er ”et af dansk politiks største fatamorganaer”, at tidlig pension går til nedslidte. For som han kunne ”afsløre”, skal man slet ikke være nedslidt for at få tildelt retten.
Problemet for Pape & co. er bare, at ordningen ikke er og aldrig har været beregnet til dem, der er slidt helt ned. Det ville slet ikke give mening. Er man ikke i stand til at arbejde længere, kan man i forvejen få tildelt førtidspension eller seniorpension, hvor ydelsen er højere.
Til forskel fra de ordninger er retten til tidlig pension netop en RET, som er baseret på, at man selv kan tage beslutningen om at gå på pension lidt tidligere end den fastsatte folkepensionsalder, hvis man har arbejdet i 42 år eller mere.
Man skal ikke stå med hatten i hånden
Man skal ikke stå med hatten i hånden og tigge om en læges ord for, at man slet ikke kan arbejde mere for at komme på pension, når man har bidraget så længe.
Ordningen sikrer en værdig tilbagetrækning til dem, der begyndte deres arbejdsliv i en meget tidlig alder. Og det er en kæmpe lettelse for mange. Tag fx 64-årige Jørn Nehlsen, der har arbejdet som murer og slagteriarbejder hele sit voksne liv.
Det var en stor lettelse at få tildelt tidlig pension, for nu ved jeg, at jeg kan trække mig tilbage uden at skulle igennem alt muligt. Hvis det bliver nødvendigt. Det handler om tryghed,
Han forklarer, her, hvorfor det er vigtigt for ham at have en ret, som ikke er baseret på, at han skal bevise, at han ikke kan mere:
”Det var en stor lettelse at få tildelt tidlig pension, for nu ved jeg, at jeg kan trække mig tilbage uden at skulle igennem alt muligt. Hvis det bliver nødvendigt. Det handler om tryghed,” siger han.
LÆS OGSÅ: Jørn, 64 år: Jeg ved ikke, hvordan jeg har det i morgen eller om et halvt år
Frygten for den hvide vejrudsigt
Cepos dyrker myten om, at tidlig pension får tusindvis af arbejdsdygtige danskere i 60’erne til at løbe mod udgangen for at leve det fede liv på skatteydernes regning. ”Den betaler raske mennesker for at holde fri,” skrev Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank i Berlingske i juli.
Men kære Mads Lundby, man får højst 13.700 kr. om måneden på tidlig pension – det er ikke til et liv i sus og dus. Hvis man stadig kan arbejde uden problemer, så er det da langt at foretrække!
Der blev løftet et åg af mine skuldre, da jeg fik tilkendt tidlig pension. Det er jo ikke nogen guldgrube, men for os der har brug for den, er den en stor glæde
I virkelighedens verden vælger man tidlig pension, fordi man har brug for det. 65-årige Jørgen Henriksen fortæller om sin sidste tid i jobbet som graver i Assens, at han gruede for vejrudsigterne om vinteren.
For han vidste, at opgaven med at skovle sne ville give ham slemme smerter i ryggen.
LÆS OGSÅ: Jørgen, 65 år: I de sidste år gruede jeg for snevejr i vejrudsigten
”Der blev løftet et åg af mine skuldre, da jeg fik tilkendt tidlig pension.
Det er jo ikke nogen guldgrube, men for os, der har brug for den, er den en stor glæde,” siger han.
Stort set alle, vi har talt med, beskriver smerter og slid i kroppen, selvom det ikke er et krav for at få ret til tidlig pension.
Og det er ærligt talt ikke så overraskende, når vi taler om folk, der har arbejdet mindst 42 år.
Næsten hver femte dansker tager smertestillende piller mindst en gang om ugen for at klare deres arbejde.
Det vidner om, at vi ikke har afskaffet fysisk arbejde i Danmark, selvom nogen tilsyneladende tror det.
Så det kræver en vis frækhed at beskylde folk som den 64-årige smed Steen Jørgensen fra Sønderborg for at tage tidlig pension, fordi han vil leve det fede liv på skatteydernes regning:
Nu skal det ikke lyde som ynk, men ryggen er ikke, hvad den har været, min nakke er slidt, min højre skulder virker ikke som den skal, og så har jeg fået to nye knæled og venter på at få skiftet en hofte.
”Nu skal det ikke lyde som ynk, men ryggen er ikke, hvad den har været, min nakke er slidt, min højre skulder virker ikke, som den skal, og så har jeg fået to nye knæled og venter på at få skiftet en hofte.
Livet som smed er jo ikke det letteste, man kan finde. Der er mange tunge løft, især før i tiden, inden vi blev klogere.”
LÆS OGSÅ: Steen, 64 år: Min krop er færdig som arbejdsredskab
Valget mellem efterløn og børnenes trivsel
En del med ret til tidlig pension fortæller, at de har skiftet fra efterløn, fordi modregningsreglerne betyder, at de får mere ud af tidlig pension.
Ifølge Mads Lundby Hansen fra Cepos er eksistensen af efterløn et argument for, at tidlig tilbagetrækning er overflødig, men som den 65-årige sygehjælper Pia Gejsing fra Søborg forklarer, kan det være en meget betydningsfuld forskel:
”Jeg søgte om efterløn, da jeg blev 63. Men der bliver alt modregnet, så det kunne jeg ikke leve af.”
Endelig er det jo langt fra alle, der har været i stand til at indbetale til efterløn. Så selvom der er borgere, der har adgang til begge ordninger, gælder det langt fra alle.
Nogle har stået over for svære valg. Eksempelvis kontorassistent Mona Mejlby på 66, som begyndte at arbejde i 1972.
Da Arne-pensionen kom, var der endelig noget til sådan nogle som mig. Pensionen har givet mig den nødvendige ro til endelig at komme mig over et langt sygdomsforløb
”Jeg var nødt til at opgive efterlønnen i 1998, hvis jeg ville have råd til at passe ordentligt på mine børn. Og så begyndte de at rykke pensionsalderen.
Men da Arne-pensionen kom, var der endelig noget til sådan nogle som mig.
Pensionen har givet mig den nødvendige ro til endelig at komme mig over et langt sygdomsforløb,” fortæller hun.
Lyt til Robert, Jørn, Jørgen, Pia, Steen og Mona.
Bevar retten til tidlig pension.
Af Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation
Bragt i Avisen Danmark 14.08.22
