Pape og Vanopslagh er jo nogle unge mænd.
De ved ikke, hvordan det er at tilbringe fem årtier på et arbejdsmarked, der ikke altid har været så godt, som det er nu.
Jeg begyndte med at arbejde i 1972.
Vi tænkte jo ikke, at det var underligt at arbejde 41 timer om ugen, og at en barselsorlov på 14 uger var for kort. Sådan var det jo bare.
Pensionen har givet mig den nødvendige ro til endelig at komme over et langt sygdomsforløb. Der er meget i mit liv, der er blevet bedre på det seneste, og det er Arne-pensionen en stor del af
Hvis vi altid havde haft barnets første sygedag, omsorgsdage, feriefridage og sjette ferieuge havde jeg måske haft det bedre i dag. Hvem ved?
Jeg er i hvert fald slidt nu. Det er det eneste, jeg er sikker på.
Jeg var nødt til at opgive efterløn i 1998, hvis jeg ville have råd til at passe ordentligt på mine børn.
Og så begyndte de at rykke pensionsalderen. Men da Arne-pensionen kom, var der endelig noget til sådan nogle som mig.
Pensionen har givet mig den nødvendige ro til endelig at komme over et langt sygdomsforløb.
Der er meget i mit liv, der er blevet bedre på det seneste, og det er Arne-pensionen en stor del af.