I de sidste år gruede jeg for snevejr i vejrudsigten. Jeg vidste, at snerydningen ved kirken ville betyde store smerter.
Der blev løftet et åg af mine skuldre, da jeg fik tilkendt Arne-pension. Det fyldte så meget for mig, at jeg ikke længere kunne passe mit job.
At jeg måtte bede om penge i a-kassen uden at vide, om jeg kunne klare det næste job, som jeg jo skulle søge.
Det er så vigtigt, at vi har fået muligheden for at kunne trække os tilbage uden at skulle igennem alle mulige forløb med læger og sagsbehandlere
Jeg var 13 år, da jeg startede som bydreng i en boghandel, og siden skoletiden sluttede har jeg været beskæftiget på fuld tid.
Og det har været hårdt arbejde.
Jeg ville hjertens gerne have arbejdet et par år mere, hvis mit helbred havde tilladt det. Jeg har altid fundet fornøjelse i at løse mine opgaver.
Men smerterne i ryggen er blevet for slemme til, at jeg kunne fungere ordentligt.
Det er så vigtigt, at vi har fået muligheden for at kunne trække os tilbage uden at skulle igennem alle mulige forløb med læger og sagsbehandlere.
Arne-pensionen er jo ikke nogen guldgrube, men for os der har brug for den, er den en stor glæde. Den må aldrig afskaffes!