Ingen vil ansætte mig. Det er hårdt. Det er derfor, jeg søgte om Arne-pension. Min mand er træt af at tjene penge til vores begges forbrug.
Mit arbejdsliv var egentlig overkommeligt indtil 2007. Jeg blev færdig som optiker i 1982 og arbejdede med det i otte år, indtil jeg skiftede til dagplejer.
I 2007 fik jeg konstateret brystkræft. Og året efter svulster i hjernen. Det var to seje år
I 2007 fik jeg konstateret brystkræft. Og året efter svulster i hjernen. Det var to seje år.
Efter kemoterapi og strålebehandling husker jeg ikke så godt længere og har svært ved at lære nye ting. Jeg er blevet opsagt flere gange. Nedskæringer, siger de, eller trimning af afdelingen.
Et sted havde jeg ikke styr på GDPR-reglerne. Et andet sted var min indsats ikke tilfredsstillende. Det har ikke været nemt.
Jeg var glad, da jeg fik bevilliget Arne-pension. Desværre kan ikke bruge den, før jeg er fyldt 64. Så der er lang vej endnu.