Næsten fem årtier i arbejdsmiljøer, der ikke ville gå i dag. Det kan godt mærkes.
Jeg gør, hvad jeg kan for at afhjælpe problemerne i leddene. Svømning hjælper. Det er ikke slemt endnu, men jeg vil også meget gerne være i stand til at have nogle gode år som pensionist.
Efter jeg fik realeksamen, begyndte mit arbejdsliv. Det var meget normalt dengang.
De partier, der nu vil fjerne Arne-pensionen igen, har ingen historisk eller menneskelig indsigt
Og da jeg kom i lære som tandklinikassistentelev lå skoleopholdene om aftenen og om lørdagen. Det var nogle lange arbejdsuger.
Det er dejligt, at Arne-pensionen giver en ny mulighed. Den tidligere regering og DF fik jo forringet efterlønnen så meget, at den i praksis er afskaffet. Det var nødvendigt med noget andet.
De partier, der nu vil fjerne Arne-pensionen igen, har ingen historisk eller menneskelig indsigt. De kan slet ikke forholde sig til, at vi, der kom ud på en arbejdsplads som teenagere, er slidte, både fysisk og mentalt.
Pensionister feder sig ikke for andres penge. Vi har betalt og opbygget velfærdssamfundet.