27.
Så mange trappetrin var der på det plejecenter, jeg arbejde på. Det tal glemmer jeg aldrig, for det var så mange trin, vi skulle slæbe mange kilo mad op ad.
Og hvert af dem var en lille kamp.
Det vigtigste for mig er, at man kan få et værdigt liv efter arbejdsmarkedet. Det er vel til dels det, man har knoklet for alle de år. Så skal man også kunne få noget ud af det.
Dem, der har læst på universitetet, kan måske holde til at arbejde, til de er 70. Men det kan vi med et fysisk hårdt og langt arbejdsliv altså ikke
De første mange år, jeg arbejdede i køkkener, var der ikke rigtig nogen hjælpemidler. Der var mange løft og meget slæb. Det kan mine tre diskusprolapser fortælle mere om.
Vi er mange fra min generation, som er nedslidt.
Dem, der har læst på universitetet, kan måske holde til at arbejde, til de er 70. Men det kan vi med et fysisk hårdt og langt arbejdsliv altså ikke.
Nu er der kommet elevator på plejecenteret. Det er godt. Måske trappetrinene så ikke vil koste den nye generation det, de kostede mig.